Ellen Østerby's Balletskole

Ved afslutningsforestilling på Viborg Teater,
søndag den 31. maj 2026
blev der taget afsked med Ellen Østerby's Balletskole
og en æra er forbi.

Det er med vemod vi tager afsked med Ellen Østerby's
Balletskole, der i mere end 60 år har inviteret børn, unge og voksne ind i kulturens verden. En berøring af
Ellen's tryllestav betyder at ynde, smil, holdning og
musikalitet flyder sammen.

Hvert år har alle balletelever deltaget i en rigtig
forestilling som sæsonafslutning i Viborg Teater, iført de dejligste kostumer og været med i en
rigtig balletforestilling.

Ellen Østerby har på grund af svigtende helbred
besluttet sig for at tiden er inde til at stoppe,
i en alder på 94 år.

Ellen takker alle jer, det har været hende forundt, at indføre i den klassiske ballets fantasifulde univers.Også tak til alle synlige og usynlige hjælpere. Uden jeres meget store hjælp kunne dette ikke lade sig gøre.

"Livet er fuld af nye muligheder, og husk at smile når du danser, det forlænger livet" siger Ellen Østerby.